BØRNEHUSET BOMGÅRDENS PÆDAGOGIK
LAD BØRNENE VÆRE BØRN
VORES PÆDAGOGIK
Vores pædagogik I børnehuset Bomgården giver først og fremmest plads til at lade børn være børn, legende børn, som får lov og plads til at vokse i sit eget tempo, alt imens det er omgivet af kærlige og engagerede voksne, der bestræber sig på at handle efter grundprincippet, at verden er god, således at børnenes oplevelser og omgivelser er kendetegnet af dette, og skaber grobund for at børnene kan føle sig trygge i at opleve verdenen og være nysgerrige, opsøgende og legende i den.
Barnet er i førskolealderen sanselige og efterligne, og derfor skal den voksnes adfærd være således, at barnet kan efterligne den uden yderligere forklaring, Dette gøres ved at lave meningsfulde hverdagsgøremål, som barnet kan være aktiv deltagende i, og lade sig inspirere af i sin leg – havearbejde, madlavning, syning mv. Derfor vil barnet opleve at de voksne i børnehuset er i gang med et arbejde.
Hverdagen i børnehuset er derfor også tilrettelagt på en sådan måde at det understøtter denne proces, og skaber rum, plads og tid til at børnene kan; Se og efterligne øjeblikkeligt, oplever og efterligner senere, oplever og gradvist ”bliver” det. Derfor gør vi os umage med at skabe rammer, der netop stimulere børnenes sanser.
NATUREN
Naturen er et vigtigt rum og redskab for os, i naturen er der fokus på sansning og bevægelse og det er netop her igennem at børnene lære. Naturen er desuden med til at styrke børnenes fantasi og oplevelsesevne og skabe en glæde og indsigt til og i naturen. Naturen omgiver os, og vi tager naturligvis naturen med os indenfor, dette både ved placering og bebyggelsen af børnehuset, men også i vores indretning og de materialer vi arbejder og leger med. Derudover spiller naturen en helt væsentlig rolle i vores årsrytme og dagligdag, da vi på helt nært hold kan følge årstidens forandringer og herigennem stimulere sanserne ved dets særpræg og stemninger.
RYTMER
Børnehuset hverdag er baseret på daglige rytmer, og dagligdagen veksler mellem den frie leg og samling med fokus på de pædagogisk styrede og struktureret aktiviteter. Det er medskabende til at give børnene tryg hverdag, med ro og afstemte forventninger, samtidig med at det giver plads til at de pædagogiske planlagte aktiviteter også bliver gennemført. Den frie leg er et udtryk for den ustruktureret leg, hvor børnene selv definere roller og handling, her har de et frirum fyldt med leg, fantasi og med mulighed for at eksperimentere og gå på opdagelse. Og hvor der er mulighed for at bearbejde og afprøve de indtryk og følelser de får af hverdagslivet.
Det er også her at børnene udforsker og udvikler deres sociale kompetencer, hvor de lære at tage hensyn til andre, lære at respektere andre og egne grænser og være en del af en gruppe. Den frie leg er derfor helt grundlæggende for barnets identitetsdannelse og for at styrke det sociale liv og de sener hen udvikler evnen til at samarbejde med andre, respektere deres medmennesker og blive initiativrige.
Under den frie leg er det vigtigt for os, at de voksne er tydelige nærværende men ikke aktivt deltagende eller styrende i børnenes leg. Vi kan indledningsvis være behjælpelige til igangsættelse af en leg, men vil ellers være i umiddelbar nærhed i gang med praktiske gøremål, som børnene vil finde ro og tryghed i, og direkte eller indirekte vil efterligne i deres leg. Det er i den frie leg, vores rolle at iagttage og inspirere børnene og være til stede og kunne gribe ind og give børnene værktøjer til at løse eventuelle konflikter og kun indblande os hvis en konflikt overskrider børnenes kompetence og kræver en pædagogisk indsats.
DYR
Børnehuset er et bondegårdsbørnehus og vi er så heldige af at være omgivet af en masse dejlige dyr. Det der er helt specielt ved dyr, er at de er levende væsener, og derfor er der mange gode muligheder for at arbejde med empati, omsorg og ansvar. Samtidig med at arbejdet med dyrene styrker de sociale kompetence, når dyrene bliver det fælles tredje, som børnene er sammen om. »Det vigtigste, dyr kan give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som er svær at skabe med bøger, papir og digitale medier.
Dyr er en meget livsnær og konkret måde at forstå verden på,« (Trine Hyllested, tidl. Seminarielektor og naturvejleder)
EVENTYR, SANG OG FANTASI
Eventyr, sang og fantasi er en del af vores faste rytme, vi holder samling med sang og har eventyrfortælling hver dag. Det gør vi får at styrke fællesskabet, støtter barnets følelsesmæssige udvikling, udvikle deres fantasi og styrke deres sprog. Hos os er der plads til trolde, alfer nisser og andre fantastiske skabninger.