Logo
Logo

OM BØRNEHUSET BOMGÅRDEN

EN TRYG HVERDAG MED RO OG NÆRVÆR I LANDLIGE OMGIVELSER

OM BØRNEHUSET

Børnehuset Bomgården er Lejres nye private dagtilbud, beliggende på en stor økologisk bondegård, i det naturskønne Kirke Såby, omgivet af grønne marker og skove. Vi tilbyder plads til glade og eventyrlystne børn i alderen fra 9 måneder til skolestart. .

Vi har vores glade og engagerede personale, samt op bakkende forældre. Børnehuset Bomgården er både barnets og hele familiens andet hjem i den tid, barnet går i vuggestuen og børnehaven. Sammen glæder vi os til dagen, til ugen og til alle årets mange årstidsfester! Vi glæder os til den daglige sangleg og eventyr, til de daglige måltider, til skovturene, til pandebrødene over bål, og til at være sammen med store som små samt gårdens mange dyr og til at være ude hver eneste da

Vores fornemmeste opgave er, at give børnene en tryg dagligdag med ro og nærvær i gode hjemlige rammer og smukke omgivelser. Give tid til at børnene kan lege og være fantasifulde, være i nuet, være robuste og skrøbelige, være eksperimenterende og opdagende.

Vi skal være med til at klæde dem på til livet – lade livet sanses i nuet, læres og udfoldes i praksis.

Vi værner om barnets barndom og mener, at børn trives i hjemlige omgivelser og har det bedst sammen med deres tætteste familie. Vi bestræber os derfor på, at her er en rar stemning og hjemlig atmosfære.

På gården er der både heste, grise, køer, får, geder, høns, ænder, kaniner og katte, som alle vil være en fast del af børnenes hverdag.

Vi er en udebørnehave, som bruger så meget af vores tid udenfor som muligt, og benytter os af den skønne natur som omgiver os.

Børnehuset har sin oprindelse i skovbørnehuset Lindholm, som har eksisteret siden 1985. Børnehuset Bomgården startede derfor op med en god børneflok og fantastiske og engagerede personale, samt al Lindholm’s viden og gode erfaringer.

Børnehuset slog officielt dørene op d. 1. August 2023, og har siden da taget imod nye børn og deres forældre.

Vi er en integreret institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vuggestuen er normeret til 15 børn pr. stue, med en forventning om 12 pr. stue. Børnehaven er normeret til 25 børn pr. stue, med en forventning om maks. 20 børn pr. stue.​

BØRNEHUSET BOMGÅRDEN

LANDEVEJEN 135 4060 KIRKE SÅBY TLF: 46 46 10 30 MAIL: kontakt@bomgarden.dk